PHILIPSON WINE

Kvalitet i hver en dråbe

Med en ny og toptunet webshop har det aldrig været lettere for kunderne at shoppe lækre vin. Et fokus på en bedre kunderejse har løftet konverteringsraten med 75%!

Philipson Wine har fået en ny responsiv webshop - Smartpage

RESULTATER:

75%
flere konverteringer på webshoppen

180%
flere konverteringer på mobil

+20.000
citater & vinanmeldelser på nyt site

Philipson Wine har fået en responsiv webshop - Smartpage

BEHOVET:

Ønsket om en toptunet digital kunderejse blev grundlaget for vækst

Med gamle IT-værktøjer, der ikke kunne indfri virksomhedens mål om en bedre kundeoplevelse på webshoppen, indså  Philipson Wine, at de var nødt til at hoppe på en ny digitaliserings rejse.

På denne rejse skulle kunden i fokus. Man ønskede kort sagt at sikre, at de digitale værktøjer kunne spille sammen så de kunne understøtte alle de touchpoints, som kunderne hos Philipson Wine var i berøring med på deres kunderejser.

I samspil satte vi os ned med Philipson Wine og begyndte at “mappe” og analysere på deres kunders adfærd. Det gav os det bedst mulige indblik i at kunne levere en løsning, som ville forbedre kundernes oplevelse på Philipsonwine.com.

Hovedfokus var på konverteringsoptimering og kundeoplevelse!

DATA PÅ FORBRUGERNE
HAR FORBEDRET KUNDEREJSEN

En analyse af kundernes forskellige touchpoints på websitet har været fundamentet for designet af Philipson Wines webshop.

Alt lige fra kurv-checkout til navigationsbaren er designet efter kundernes adfærd på sitet.

Intet er overladt til tilfældighederne - Data is still king!

UX og digitalt design var vigtigt for Philipson Wines nye webshop - Smartpage

UDFORDRINGEN:

Manglende fokus på brugervenlighed

Før vi lavede løsningen til Philipson Wine, havde de et par udfordringer:

  • De havde ikke noget centralt sted, hvor de opbevarede deres produktdata.
  • Kunderne skulle igennem mange unødvendige steps på websitet, som gav en negativ effekt på virksomhedens konverteringsrate.
  • Manglede et funktionelt webdesign, som passede til det stigende antal af mobilbrugere.

Der var en del områder, som kunne optimeres markant ved at “re-tænke” måden, man havde designet sin webshop på.

Det var her, hvor den gode dialog mellem kunde og samarbejdspartner endte ud i en fantastisk løsning, som hurtigt forbedrede konverteringsraten og brugervenligheden på websitet.

LØSNINGEN:

Digitalisering der booster kundeoplevelsen

Med ønsket om at strømline brugernes oplevelse på websitet blev en række digitale værktøjer trukket ind i løsningen til Philipson Wine:

  • Webshoppen er bygget i CMS-systemet Dynamicweb, der sikrer høj brugervenlighed og videreudvikling på nye forretningskoncepter.
  • Produktdata på de mange forskellige vine bliver vedligeholdt i PIM-systemet Perfion. Det sikrer, at de opdaterede og rigtige data bruges på tværs af salgskanalerne.
  • Intelligent og personaliserede produktanbefalinger ved hjælp af Clerk.io. Det giver kunderne en tilpasset og individuel oplevelse på webshoppen.
  • ActiveCampaign er taget i brug, som e-mailmarketing værktøj og kan med integrationen til webshoppen indsamle værdifulde data om kundernes adfærd.

Resultat: Konverteringsraten for webshoppen er steget med 75%!

SE LØSNINGEN

TEKNOLOGIER:

Dynamicweb
CMS-platform med webshop

Perfion
PIM-system til opbevaring af produktdata

Clerk.io
intelligente produktanbefalinger på webshoppen

ActiveCampaign
automatiske email-flows med fokus på mersalg

DET TEKNISKE:

Fundamentet er bygget i Dynamicweb

En opdateret e-handelsplatform fra Dynamicweb danner rammerne for at tilbyde en bedre brugervenlighed på webshoppen.

CMS-systemet er det perfekte værktøj til at forbinde de andre digitale redskaber, som Perfion, Clerk.io og Active Campaign.

Dynamicweb var det optimale valg ift. Philipson Wines ønske om at øge konverteringsraten på deres webshop. Platformen tilbyder en overskuelig måde at redigere, tilpasse og vedligeholde sit indhold og produkter på webshoppen.

Det skal både være brugervenligt for kunderne at handle på webshoppen, men også samtidigt være nemt for Philipson Wine at redigere i indholdet på deres nye webshop.

Læs mere om Dynamicweb >>

Kundecase for Philipson Wine - Smartpage

Kundecase for Philipson Wine - Smartpage

OM:

Philipson Wine

Philipson Wine er landets førende online vinforretning, i dag med en fuld omni-channel strategi, og et meget stort direkte online salg.

Vinhandlen blev skabt i 1987 af Christian Philipson, der under et ophold i Bourgogne blev interesseret i at handle med vin – men uden fordyrende mellemled som agenter, grossister og mellemhandlere.

Philipson Wine er i dag Danmarks største online vinhandel og førende importør og distributør af kvalitetsvine fra hele verden. Philipson Wine går direkte til vinproducenterne og køber rigtigt og stort ind på de rette tidspunkter. Firmaet har elimineret alle fordyrende led som agenter, grossister og mellemhandlere. Denne strategi sikrer Philipson Wines kunder konkurrencedygtige kvaliteter og priser og derfor er firmaets priser generelt lavere end hos vinhandlere og supermarkeder.

Philipson Wine sælger direkte til restauranter, virksomheder og private i hele landet fra firmaets domicil i Kokkedal nord for København. Philipson Wine tæller 45 ansatte.

Branche: Detailhandel

Kunde siden: 2020

Løsning: Philipsonwine.com

Christian Thoft - forretningskonsulent hos Smartpage

Vil du vide mere om casen?

Så tøv ikke med at tage fat i mig.

Christian Thoft
Digital Forretningskonsulent
+45 71 99 47 77
ct@smartpage.dk

Andre cases

55Nord kundecase - Smartpage

55°NORD

Ny B2B & B2C webshop

Med en standard webløsning, der har fokus på brugervenlighed, er det nu blevet lettere for kunderne at handle online på 55°NORDs nye webshop.

DanKaf kundecase - Smartpage

DanKaf

Integreret webshop på bare 60 dage

Effektiv projektstyring og forståelse for DanKaf's forretning har resulteret i en fremtidssikret og skalerbar løsning.