Medspil, modspil og digitalt samarbejde

Vølund Varmeteknik

Varmepumpe placeret i gangen

Rart at vide, inden du læser videre

I Vølund Varmeteknik er varm luft ikke et skældsord. Den midtjyske virksomhed har leveret varmetekniske løsninger til danskerne i mere end 140 år og er specialister i bæredygtige varmeløsninger til en lang række forskellige formål. I dag er Vølund Varmeteknik en del af den svenske industrikoncern NIBE, som er Europas største spiller indenfor varmebranchen. 

Vølund Varmeteknik sælger sine løsninger gennem et forhandlernetværk og skal derfor kommunikere både til forhandlerne – B2B – og slutbrugerne – B2C. Det stiller krav til kommunikationen, websitet og ikke mindst samarbejdspartnere. 

Mobil visning af Vølund Varmetekniks hjemmeside

Mobil visning af Vølund Varmetekniks hjemmeside

Desktop visning af landingsside for tryghedsforsikrings til private kunder

Udfordringen

Teknik og marketing – det hele skal løses

Da Vølund Varmeteknik skulle opdatere websitet, valgte Vølund Varmetekniks marketingchef, Jette Bergmann, en DynamicWeb-løsning fra twoday Co3. Men det, som i begyndelsen var begrænset til at være et webprojekt, blev langsomt, men sikkert udvidet til også at omfatte en lang række andre ydelser og services. 

I en virksomhed som Vølund Varmeteknik mangler der nemlig ikke opgaver i marketingafdelingen, og disse opgaver bliver i mange tilfælde lagt ud af huset. Det sikrer adgang til specialister på en lang række områder, så alle hjørner i marketinglandskabet bliver dækket af. Både de løbende og tilbagevendende opgaver samt de, der opstår pludseligt og skal løses øjeblikkeligt.

Oversigt over forskellige nyhedsbreve til B2B og B2C segment

B2B og B2C på én gang 

En af de kommunikative udfordringer, der gør sig gældende for en virksomhed som Vølund Varmeteknik, er det forhold, at kommunikationen både skal ramme B2B og B2C. Og det kræver samarbejdspartnere, der for alvor ved, hvad de laver. 

Netop det forhold, at twoday Co3 har stor erfaring med at arbejde med både B2B og B2C, er ifølge Jette Bergmann en væsentlig årsag til, at vi har fået lov til at løse stadig flere opgaver for Vølund Varmeteknik. Det er nemlig en vanskelig øvelse, som kræver erfaring og knowhow. 

Jeg har ofte en følelse af, at jeg er jeres eneste kunde, og at jeg har jeres fulde fokus. Det er en rar følelse, når vi har en travl hverdag, hvor vi hele tiden har fokus på at udvikle vores forretning.

Jette Bergmann
Marketingchef, Vølund Varmeteknik

Pop-up formular på Vølund Varmetekniks hjemmeside

Løsningen

Marketing er (også) samarbejde 

I dag leverer vi lidt af hvert fra marketing-værktøjskassen til Vølund Varmeteknik. Vi leverer content til websitet, vi laver SEO, og online-annoncering er også en opgave, der ligger hos os. Men hvis vi skal blive lidt højtidelige, kan vores leverance koges ind til ét ord: Samarbejde. 

“I er jo en del af vores virksomhed – eller sådan føles det i hvert fald. I kigger forbi til en kop kaffe nu og da, og vi kender de medarbejdere, der er inde over os, ret godt. Det betyder også, at jeg både arbejder tæt sammen med projektlederen, men jeg kan også tage direkte fat i en specialist, hvis jeg har brug for det. Det er nemt, og I er på alle måder tæt på,” siger Jette Bergmann. 

Respekt på tværs af CVR-numre 

Vølund Varmeteknik har valgt en strategi, hvor forskellige eksterne samarbejdspartnere løser forskellige marketingopgaver, og det forudsætter, at de forskellige parter går til opgaverne med respekt. Respekt for Vølund Varmeteknik, respekt for de øvrige aktører og respekt for sig selv. 

“Samarbejde på tværs er en nødvendighed, og jeg er afhængig af, at I respekterer og formår at arbejde sammen med vores andre samarbejdspartnere og i øvrigt også de kolleger, jeg har siddende in-house. Den opgave oplever jeg, at I løser til perfektion – eksempelvis hvis I skal ind over en kampagne, som er udarbejdet af vores reklamebureau. Her flyder data på tværs, og alle trækker i samme retning. Det er fedt, at det bare kører, og at I anerkender de andre uden at forsøge at mase jer ind foran og overtage alle opgaver,” siger Jette Bergmann. 

 

Vølund Varmeteknik landingsside til nyt produkt

Forskellige ansigter – samme faglighed 

Når man som Vølund Varmeteknik udvikler og leverer løsninger af højeste kvalitet, er det naturligt at forvente en høj grad af faglighed hos sine samarbejdspartnere og leverandører. Uanset hvilken person, der sidder på den anden side af bordet eller i den anden ende af røret. Og selvom Jette Bergmann naturligvis har en fast projektleder, der står for en meget stor del af dialogen, har hun med egne ord “mange veje ind” til twoday Co3. 

“Det betyder, at mange ting er meget nemme. Det, at jeg kan ringe direkte til en specialist, betyder, at kommandovejene er meget korte, og det samme er reaktionstiden. Og det gælder, uanset om jeg har behov for at tale med en SEO-specialist, en udvikler eller en hvilken som helst anden fagperson. Jeg har en oplevelse af, at jeg uanset hvad altid sidder overfor den samme faglighed – jeg er i dialog med en person, der kender os og vores forretning. Det har en stor værdi,” siger Jette Bergmann. 

Oversigt over udvalgte always on annoncer for Vølund Varmeteknik

Eksempel på retargeting annonce til Vølund Akademi

Resultatet

Et samarbejde med drive 

Som bureau kræver et vellykket samarbejdet med en virksomhed mod. Og det gælder også i relation til Vølund Varmeteknik. Mod til at tage ansvar, give modspil og udfordre, når Jette Bergmann vil i én retning, mens vores specialister vil i en anden. Og fornemmelse for, hvornår diskussionen er slut, og der bare skal eksekveres. 

“Noget af det, vi har brug for, er sparring. Jeg har behov for at kunne vende idéer og tanker med marketingspecialister, der er virkelig dygtige til det, de laver,” siger Jette Bergmann, der ofte oplever, at de øvrige selskaber i NIBE-koncernen kigger på Vølund Varmetekniks website og set-up med nysgerrighed – de er nemlig underlagt andre krav og har måske ikke altid mulighed for at udvikle så hurtigt: 

“På den konto er vi ret privilegerede, og så er vi samtidig så heldige, at vi hos twoday Co3 bare får en god og professionel betjening. I har et virkeligt godt drive, og det drive kendetegner vores samarbejde. I er ikke de billigste, men vi får så meget value for money, at vi ikke ser nogen grund til at kigge efter andre samarbejdspartnere; heller ikke selvom de måske er lidt billigere.” 
 
Mød Vølund

Hvordan kan vi hjælpe dig? 

Bonnie hører gerne fra dig, hvis du står med en lignende udfordring. Hun er altid nysgerrig på nye projekter. Også dit.

Bonnie Groth Frølund

Strategic Business Developer og Head of Marketing Consulting

+ 45 32 26 68 17

E-mail