Køkkenassistent

Vores nuværende køkkenassistent har brug for en smilende, serviceminded og dygtig kollega. Er det dig? 

Smartpage har brug for endnu en dygtig og effektiv køkkenassistent til at sørge for vores frokostordning ca. 10 timer om ugen. Du vil indgå i en fast turnus med fire timer om dagen i tidsrummet 08.30-12.30, tre dage den ene uge og to dage den anden uge. Ved ferie og sygdom, vil du og vores anden køkkenassistent skulle dække hinandens opgaver og dage. Det ugentlige timeantal vil i de perioder kunne komme op på ca. 16 timer.  

Arbejdsopgaver


  • Sørge for lækker anretning af frokost (byg-selv-smørrebrød) – og gerne med noget ekstraordinært en gang imellem
  • Løbende bestilling af dagligvarer, pantafhentning mv.  
  • Egenkontrol i forhold til Smiley-ordning: fx måling af temperaturer i køleskabe og fryser, rengøring af køleskabe, håndvask og alle overflader/kontaktpunkter
  • Rengøring af kaffemaskine
  • Oprydning efter frokost
  • Vande blomster
  • Tømme skraldespand
  • Opfyldning af sodavand, øl og vand 

Dine kvalifikationer

  • Mødestabil
  • God situationsfornemmelse
  • Glad for at arbejde selvstændigt
  • Smilende, serviceminded og omhyggelig
  • Har hygiejnebevis

Vi tilbyder

  • Frihed under ansvar
  • Uformel arbejdskultur med højt til loftet
  • Løn efter kvalifikationer
  • Personalearrangementer og et hold af dejlige kollegaer

 

Om Smartpage

Smartpage er et dedikeret digitalt udviklerhus indenfor integration og udvikling af komplekse e-handelsløsninger. Vi kombinerer god forretningsforståelse og brugerindsigt med teknisk udvikling og integration af kunders eksisterende it-platforme. Vi er ca. 25 medarbejdere, der kombinerer høj faglighed indenfor udvikling, projektledelse, salg, marketing, design og UX.