DEN STORE PIM-GUIDE

Skrevet af Martin Jensen
Læsetid: 20 min.

Sådan kommer du til at arbejde mere effektivt med produktdata!

Vi fortæller dig alt, hvad der er værd at vide om PIM, så du kan få mest muligt ud af dine produktdata.

Den store PIM-guide - bliv klogere på, hvordan PIM-systemer fungerer - Smartpage

Hvad går PIM ud på?

PIM er en forkortelse for Product Information Management. Kort fortalt, så har PIM-systemet en overordnet opgave: at assistere din virksomhed i at håndtere komplekse og store mængder af produktdata og produktinformationer. Systemet hjælper dig også med effektivt at distribuere produktinformationerne ud via dine kanaler.

Formålet med et PIM-system er, at du får et værktøj dedikeret til at opbevare, berige og vedlige holde dine produkter med data.

Sådan fungerer et PIM-system - Smartpage

Mange PIM-systemer følger samme proces for arbejdet med produktdata - Importér, Berig & Sælg

Her kan du tage alle dine datakilder (Excel ark med produktdata, leverandørdata, eller andre kilder) og opbevare dem i dit PIM-system i stedet.

Det sikrer, at de opdaterede produktdata kun ligger ét sted – det kalder man i PIM-verden for Single Source of Truth.

Med andre ord, så ved alle i virksomheden, at produktdataet i PIM-systemet viser de rigtige dataværdier.

PIM-systemet forbindes til dine andre systemer i virksomheden. Det bliver brugt som bindeled mellem dit ERP-system og andre eksterne distributionskanaler, som f.eks. din webshop, online markedspladser, kataloger, datablade eller dit CMS-system. Her sendes dine produktdata ud fra et centralt sted til de relevante kanaler.

Sådan ser en typisk PIM-integration ud - Smartpage

I et E-commerce setup integreres PIM-systemet med dit ERP-system og webshop - det giver mere ensartede data på tværs af systemer i organisationen

Bør du anskaffe dig et PIM-system?

Oftest opstår behovet for et PIM-system, når virksomheden skal leve op til højere krav om produktdata og produktinformationer, som gør vedligeholdelsen og opbevaringen mere kompleks. Med andre ord, så vil et PIM-system være oplagt at tage til sig, hvis du ikke kan holde styr på dine Excel ark med produktdata, og f.eks. hvilken version, der var den nyeste.

PIM-systemet hjælper ikke kun med at holde styr på produktinformationer. Det kan også bruges til at strømline og effektivisere de interne processer, hvor der arbejdes med produktdata. Det kan f.eks. opnås gennem bedre kontrol, overblik og automatisering af manuelle arbejdsgange, som frigiver kapacitet.

Kort fortalt, så vil du få stor glæde og mange fordele ved at implementere PIM, hvis du oplever noget af følgende:

  • Udfordringer med at holde styr på og indsamle dine produktdata
  • Kvaliteten af dine data er ikke tilfredsstillende
  • Det tager lang tid at samle data og få dem ud til f.eks. kunder, webshops og kataloger
  • Der er meget manuelt arbejde med at distribuere dine data ud i kanalerne
  • Der er aldrig data nok – altid noget der mangler
  • Det er en udfordring at få data hurtigt ud til forskellige markeder og på forskellige sprog
  • Mangler ét værktøj til at håndtere alt ovenstående - "single source of truth"

Hvorfor skal du bruge et PIM-system?

Da stort set alt efterhånden kan sælges på nettet, er der en stigende efterspørgsel efter detaljerede produktoplysninger og relaterede billeder og andre digitale aktiver for på bedste vis at kunne hjælpe køberen i løbet af købsprocessen.

Denne produktinformation skal være konsistent på tværs af onlinekanaler som mobile apps, desktop websites og markedspladser såvel som de traditionelle offline kanaler, som printkataloger og info i butikken (skilte, brochurer mv).

Desuden tvinger den stigende konkurrence også forhandlerne til at præsentere sine produktinformation på en mere personlig måde. Produktinformationsstyring handler om at importere produktdata, berige dem og eksportere dataene til din forsyningskæde.

Når du vælger en PIM-løsning, er følgende PIM-egenskaber centrale, for at et PIM-system får succes i e-handel. Produktdata føres ind i en PIM-løsning fra enten andre interne applikationer, når man håndterer egen produktion hos en producent. Eller produktdata kommer fra eksterne leverandører, når ens varer skal videresælges hos en distributør eller forhandler.

Data-flowet mellem handelspartnere kan eksempelvis gennemføres via skræddersyet dataintegration mellem to partnere, ved at begge partnere bruger produkt-syndikat tjeneste eller en af de andre muligheder. PIM-løsninger er afhængige af produktklassifikationer, da kravene til obligatoriske produktegenskaber, produktrelationer og digitale aktiver varierer fra hver gruppe af produkter.

Du får orden i dine produktdata (og ro i maven) med et PIM-system:

Distribution og deling af produktdata uden et PIM-system - Smartpage

Uden et centralt sted at opbevare produktdata kan det blive kaotisk at holde styr på det og sikre datakvalitet

Det kan blive en udfordring, hvis flere parter har brug for den samme produktdata, men den data bliver opbevaret to forskellige steder.

Måske har salgsafdelingen udveklslet informationer om ændret lagerstatus på et bestemt varenummer med finansafdelingen, fordi der er kommet en kreditnota fra en kunde. Den opdateret information har produktionsafdelingen eller lageret ikke fået oplyst!

Kan du se et problem her?

Uden de opdaterede produktinformationer vil lagerbeholdningen måske ikke stemme. Det vil give udfordringer i bogholderiet. Indkøbsafdelingen vil ikke vide om varenummeret har lav beholdning, så de skal genbestille. Og måske det største problem: du vil vise den inkorrekte lagebeholdning på din webshop. 

Det er her, hvor PIM-systemet kan centralisere dine produktdata og sørge for, at der altid er adgang til de opdaterede produktoplysninger derinde.

Distribution og deling af produktdata med et PIM-system - Smartpage

PIM-systemet kan opbevare alle dine produktdata ét sted - så ved afdelingerne i din organsation altid, hvor de opdaterede produktionformationer befinder sig

PIM-systemet giver dig et bedre overblik over dine produktdata og samler dem. De opdateres og ændres ét sted. Dataet hentes ét sted. Der vil derfor aldrig være tvivl om, hvor de korrekte produktinformationer ligger.

Det kommer til at strømline dine interne processer og gør arbejdet med produktinformationer lettere på tværs af afdelinger i organisationen.

Læs, hvordan vi kan hjælpe dig med PIM >>

Hvordan skaber et PIM-system værdi?

Et PIM-system skaber hovedsageligt værdi på følgende måder:

  • Gennem strømlinet produktdata og produktinformationer kan et PIM-system være med til at løfte dit salg, både B2B og B2C.
  • Forbedrer brugeroplevelsen på dit website med de rette produktinformationer, som brugerne leder efter.
  • Optimering og effektivisering af din virksomheds interne processer

CASE: Med Dynamicweb PIM arbejder Dankaf nu mere effektivt med deres produktdata

Nyeste viden om PIM? Få den her

Har din virksomhed brug for et PIM-system?

Grundene til at vælge et PIM-system kan være mange og være individuel fra virksomhed til virksomhed. Vi har samlet 7 faktorer, som du måske kan nikke genkendende til:

1. Hvordan sælger du dine produkter i dag?

Sælger du igennem fysiske butikker, webshop, markedspladser eller en kombination af alle? En PIM-løsning skaber klar værdi for virksomheder, der har salg gennem flere kanaler på samme tid. Især hvis du sælger online, er det væsentligt at have al din data samlet ét sted. På denne måde kan ændringer samt produktlanceringer håndteres smertefrit.

Jo flere kanaler du sælger igennem desto større vil behovet for konsistente produktinformationer være, så dine kunder, agenter eller samarbejdspartnere kan få den samme information.

2. Målretter du din markedsføring mod bestemte segmenter?

Det er altafgørende, om du kan præsentere dine produkter med præcis de informationer, der er relevante for din målgruppe. Hvis du sælger til forskellige markedssegmenter, vil de sandsynligvis have behov for at få forskellige informationer – og dem skal du kunne vise for dem ellers vil du i værste tilfælde gå glip af et potentielt salg!

Med et PIM-system kan du nemt styre, hvilke informationer, der ses i forskellige sammenhænge og præsenteres for de forskellige målgrupper. Hvis din webshop sælger til flere markeder, så kan du nemt med et PIM-system styre, hvilke produktinformationer eller produktbeskrivelser, som vises for de udvalgte markedssegmenter. Det giver dig bedre kontrol og mulighed for at målrette dine produktdata mere effektivt.

3. Hvor mange varenumre er der i dit sortiment?

Kort fortalt - Jo flere produkter og varenumre, desto vanskeligere er det at bevare overblikket over al information. Derfor betyder mange produkter et øget behov for et PIM-system. Især hvis du ligger inde med et stort antal produkter, der er kombineret med flere sproglag og variation i produktdata.

4. Hvordan er variationen af produktdata i dine produktgrupper?

Er der nogen eller stor variation i dine produktdata? Så er der muligvis behov for et PIM-system, så du kan fremvise relevante produktdata i bestemte sammenhænge. Hvis du benytter dit ERP-system til håndtering af produktdata i bestemte situationer, vil du være låst af ERP-systemets varekort, som er ens uanset produktet. Men med PIM vil du let og tilgængeligt kunne se, hvilke produkter, der mangler at blive beriget med data.

5. Enkel udvidelse af dit sortiment

Et ineffektivt system kan være grunden til en langsom eller ikke-eksisterende udvikling i din forretning. Hvis du f.eks. undgår at udvide dit produktsortiment, da det kræver store mængder ressourcer at tilpasse i de forskellige systemer, du arbejder med. En sådan udfordring imødekommes med et PIM-system. Du sparer derfor tid hver gang du vil ændre eller udvide produktsortimentet.

6. Hvor mange sprog findes dine produktinformationer på?

Hvis du har eller planlægger at få flere sprog i din markedsføring, vil håndteringen af produktinformationerne yderligere belastes. Behovet for en håndterbar og overskuelig oversættelsesproces vil stå højt på listen, og det kan et PIM-system hjælpe med. Automatiske oversættelser på standardbegreber, samt differentiering af billeder og beskrivelser, er blot nogle af de elementer, der vil optimere din proces.

7. Hvor findes dine produktdata i dag?

Jo flere forskellige systemer du benytter dig af, desto flere ressourcer bruges der på at opbevare og vedligeholde produktdata. Derudover er der større sandsynlighed for at begå fejl. Et PIM-system eliminerer det uproduktive, manuelle arbejde, og gør at du kan prioritere din tid på opgaver, der skaber værdi for virksomheden.

Hvem anvender PIM?

Et PIM-system kan berøre mange personer og afdelinger i en virksomhed. Det er derfor en god ide at identificere de personer, som vil få gavn af et nyt PIM-system i din organisation.

  • Marketingsafdeling, som har brug for at levere en konsistent omnichannel produktoplevelse.
  • IT-teams, som ønsker at tracke og som skal imødekomme krav om compliance.
  • E-commerce managers, som forstår vigtigheden af kvaliteten af produktdata for deres online salg.
  • Indkøbsafdeling, som har brug for et centralt sted, hvor de kan berige produkterne med den rette data.
  • Forhandlere og brands, som ønsker at få en tættere forbindelse til deres leverandører.

Hvem anvender PIM-systemer? - Smartpage

Christian Thoft - forretningskonsulent hos Smartpage

Er PIM noget for dig?

Ta' fat i mig og så kan jeg fortælle dig, hvordan du kan indfri dine målsætninger med et PIM-system.

Christian Thoft
Digital Forretningskonsulent
+45 71 99 47 77
ct@smartpage.dk

PIM-systemets mange funktioner

En organisation kan bruge en hjemmelavet produktklassificering tilpasset deres specifikke behov og / eller kan bruge en ekstern produktklassificeringstjeneste. PIM-løsninger forventes i stigende grad at yde støtte til datastyring, der gør arbejdet nemmere for de data ansvarlige via kontrol af produktdata onboarding, datadistribution og arbejdsgange for produkter der skal udfases og produktstatusindstillinger.

For at opfylde kravene fra salg og marketing skal produktinformationen ofte være beriget. Denne berigelse kan inkludere oversættelse til flere sprog, tilpasning til interne standarder for produktbeskrivelser og produktspecifikationer samt andre væsentlige forhold.

En PIM-løsning skal kunne kontrollere datakvalitetskravene, der anvendes på alle salgskanaler. Dette kan gøres ved at måle datakvalitetsdimensioner såsom datafuldstændighed af både basale og specifikke produktdata attributter i henhold til produktklassificeringen.

Personlige arbejdsgange og komplette oversigter på produkt-, kanal- og gruppeniveau hjælper med at sikre datakvalitet for alle. Man risikerer således ikke at glemme tekstopdateringer og billeder, hvis eksempelvis et teammedlem er fraværende i længere tid.

Produktdata går ud af PIM-løsningen til egendrevne offline printkataloger, egen webstore og content marketing-løsninger, markedspladser såsom Amazon samt opstrøms handelspartnere med de samme flowindstillinger som nævnt under produktdata onboarding.

I et PIM-system kan du vedligeholde mange forskellige typer af data

Fordelen ved PIM er, som nævnt, at du får et værktøj til at opbevare mange typer af produktdata og informationer i - billeder, tekst, videoer, tal, osv. 

Herunder kan du se et uddrag af typer af data, som du med fordel kan opbevare i et PIM-system:

Hvilke datatyper kan du vedligeholde i et PIM-system? - Smartpage

Med et PIM-system kan du nemt opbevare og vedligeholde mange forskellige datatyper

Sådan kan PIM integreres med dine andre systemer

Du kan forbinde dit PIM-system med mange forskellige systemer, som skal bruge dine produktdata. Mange PIM-systemer benytter sig af et åbent API, som lukker op for muligheden for at integrere sit PIM-system med en række af andre systemer. En typisk integration til et PIM-system vil være med virksomhedens ERP-system og ud mod et website eller en webshop.

Websitet eller webshoppen kunne f.eks. være bygget i CMS-systemet Dynamicweb, hvor der allerede findes gode integrationsmuligheder mellem Perfion PIM og Dynamicwebs eget PIM-system.

E-commerce og PIM – hvad får du ud af det?

Vis dine besøgende de rigtige produktdata og sælg mere.

Driver du din egen webshop? Kan arbejdet med at vise de rette produktinformationer være tung og manuel? Skal du ofte kopiere mange produktdata fra et sted til et andet? Vi har løsningen til dig: Et PIM-system!

Sæt gang i købsbeslutningen med de rette produktinformationer

Når vi handler online, så skal der helst være gode produktbilleder, en dybdegående produktbeskrivelse, relevante specifikationer og måske endda PDF’er med samlevejledninger.

Alt dette er produktinformationer og –data, som har en vigtig effekt på købsbeslutningen hos mange onlinehandlende. Kampen om både forbrugerens interesse og troværdighed er blevet hårdere i E-commerce-verdenen.

Forbrugerne forventer at vide stor set alt om dit produkt før de vælger at lægge det i kurven.

I et PIM-system kan du hjælpe din marketings- og E-commerceafdeling med at fremvise alle de nødvendige og relevante produktinformationer (billeder, videoer, specifikationer, datablade, osv.). Her vil du kunne forme dit produktdata, så det leverer værdi til dine onlinehandlende.

CASE: Med et PIM-system kan Philipson Wine nemt fremvise over +20.000 citater & vinanmedelser på deres webshop

Brugeroplevelsen beror på dine informationers modenhed

Når informationerne er ét centralt sted i et PIM-system, der distribueres til alle kanaler, bliver produktfortællingen konsistent. Kunden finder de samme tekniske specifikationer på et givent produkt på Amazon, i egen webshop og i det trykte katalog.

Der kan være færre eller flere specifikationer afhængigt at kanalens målgruppe og muligheder, men en oplysning om f.eks. størrelse vil være den samme på tværs af kanaler, fordi den kommer fra ét centralt sted og vedligeholdes her.

Med produktinformationer samlet ét sted er det enkelt at distribuere informationerne.

En virksomhed kan samlet set have et værdifuldt hav af produktinformationer liggende hos forskellige medarbejdere, i forskellige systemer (fra Excel til egne databaser) og i forskellige afdelinger, som aldrig kommer ud til kunden. Hvis de lå i ét fælles PIM-system, ville de kunne præsenteres for brugerne og øge kundens oplevelse af dine produkter.

Gør det nemmere at sælge via andre kanaler

Med verden for dine fødder og et hav af salgskanaler og markedspladser er det vigtigt at have styr på fundamentet: Produktdata af høj kvalitet - og det kan et PIM-system hjælpe dig med.

Sammen med dataværktøjer, som Channable eller DataFeedWatch vil du sammen med dit PIM-system være i stand til at omdanne dine produktdata til formater, som markedspladser kan forstå og læse. På den måde vil du have nemmere ved at tage nye salgskanaler, som f.eks. Amazon, Google Shopping eller Instagram Shopping i brug.

Filosofien er den sammen ved hver salgskanal – at kunne levere de rette produktdata, som brugeren leder efter på de forskellige salgskanaler eller markedspladser.

Med andre ord, så kan du med strukturering af dine data i et PIM-system være i stand til at levere værdifulde produktinformationer til dine målgrupper.

Et PIM-system gør det lettere at sælge på flere forskellige salgskanaler - SMARTPAGE

Bliv mere fleksibel og agil med et PIM-system, når du skal sælge via flere forskellige salgskanaler og distributionskanaler

Opnå international vækst med PIM

Vejen til vækst på internationale markeder kan opnås på mange måder, men PIM kan spille en større rolle på rejsen dertil.

En af vejene til internationalisering kan ske gennem e-commerce. Men med tilstedeværelse på flere markeder kræver det oftest flere sproglag på sine produkter - og den kan være svært (nærmest umuligt) at varetage manuelt på sin e-commerce platform.

Du kan med et PIM-system udnytte mulighederne for at opstille tydelige processer, når produkter skal beriges med oversættelser for flere sprog. Ved hurtigt at kunne publicere og opdatere produktdataet vil du være i stand til at få produkterne hurtigere ud på markederne.

Du vil i dit PIM-system hurtigt kunne danne dig et overblik over i de produkter, som er beriget med oversættelser og dem, der mangler at få dataet tastet ind.

Vi er eksperter i at bygge skalerbare e-handelsløsninger, der udnytter PIM-systemets muligheder for international vækst.

Hvad betyder “Single source of truth”?

Når vi taler om PIM-systemer kan vi ikke komme udenom deres grundlæggende filosofi, nemlig at produktdata skal være Single source of truth (SSOT). Men hvad går det så ud på? Oversat direkte, betyder det: “Én kilde til sandheden”

Konceptet bliver brugt, når man ønsker at mennesker i en organisation bruger de samme datakilder til at drage beslutninger ud fra. Med SSOT er ønsket at samle sine data ét sted, så der ikke varsler tvivl om, man bruger de rigtige eller opdaterede data.

Sat i forbindelse med PIM, så gør SSOT-tankegangen, at virksomheder er i stand til at samle sine data, analysere produktinformationer hurtigere og levere konsistente data til forskellige kanaler.

Gevinster ved SSOT:

  • Eliminere antallet af duplikeret data
  • Give beslutningstagere de rette data på det rette tidspunkt
  • Markant reducere tiden, der bruges på at identificeres, hvilken indtastet data, der er korrekt
  • Forbedre virksomhedens måde at arbejde mere datadrevet

Forkort din “time-to-market" med PIM:

Alle ved, at det at være hurtigst tit har en væsentlig betydning for dit salg. Specielt nu, hvor alt nærmest ikke kan gå hurtigt nok i en mere og mere forbundet og digital verden. Forventningerne fra forbrugerne er tårnhøje og du skal derfor være i stand til at imødekomme deres behov.

Det kan du gøre ved at forkorte din time-to-market (TTM) for dine produkter. Hvem hvorfor forkorte din TTM? Ser du – ved at kunne lancere dine produkter hurtigere end dine konkurrenter opnår du en fordel og kan vise dine produkter frem til din målgruppe først.

Hvad kan så være skyld i en langsom TTM? Der kan være mange interne processer, som forsinket produktets lancering på markedet. Det kan f.eks. være at produktet først skal oprettes i indkøbsafdelingen før marketing kan berige det med marketingstekster.

Bliver produktbeskrivelser lavet i bider, så nogle medarbejdere venter på andre før de kan komme videre?

Typisk kan man identificere oplagte flaskehalse ved at ændre på nogle interne processer vedr. arbejde med produktdata. Man skal skære ind til benet og få lagt en plan for, hvordan produktet skal beriges med data lige fra udvikling og til det bliver solgt på markedet.

Ved at få et PIM-system vil du være mere agil på markedet og hurtigt kunne lancere, tilpasse og opdatere dine produkter, så forbrugerne vil være i stand til at finde dem og købe dem. PIM-systemet kan optimere de interne arbejdsgange med produktdata og automatisere nogle af de tunge manuelle processer.

De samme produktdata vil kunne bruges på tværs af afdelinger i din virksomhed og skal kun beriges én gang ét sted! Du vil derfor kunne frigive intern kapacitet, som i stedet kan bruges på f.eks. at optimere dine salgsprocesser.

Med det rette PIM-system vil du være i stand til hurtigt at tilpasse dig til ændringer i markedet og reagere på dem.

CASE: Jo Safety har forkortet deres "Time-to-market" og lancerer hurtigere deres produkter med PIM

Sådan gør du din PIM-implementering til en forretningssucces:

Intet system er bedre end de mennesker, som bruger det!

For at få succes med et PIM-projekt er det vigtigt, at du først og fremmest får bygget et godt fundament. For at opnå den forventede succes med at gøre PIM-systemet til en central del af virksomhedens produkt data management, er det afgørende, at man fra begyndelsen sammensætter et stærkt team.

Et team af dedikerede og dygtige medarbejdere, som kan kortlægge arbejdet med produktdata i virksomheden. Der skal igennem en konstruktiv dialog analyseres på, hvordan virksomheden bruger ressourcer til oprettelse og berigelse af produktinformation, produkt datastruktur og –flows på.

Hvordan sammensætter man det stærkeste team?

Tænk på, hvilken viden, der er brug for. For det, der er brug for, er viden om virksomhedens processer. Relevante medarbejdere kommer typisk fra marketing og product management. Der er lige meget brug for medarbejdere, der arbejder direkte med produktinformationer, som for medarbejdere, der har et overordnet perspektiv på forretningens processer.

Her er en opsummering af, hvad der skal huskes på, når man sammensætter sit team:

  • Involvér de medarbejdere, der har hands-on på processen
  • Involvér medarbejdere fra alle relevante afdelinger
  • Husk, det er primært et forretningsprojekt, ikke et IT-projekt
  • Respekter IT-afdelingens rammer

Klæd dine medarbejdere på til at kunne arbejde effektivt med PIM-systemet, så du kan komme de manuelle processer til livs. Dine medarbejdere skal føle sig tilpas ved at arbejde i PIM-systemet – og det kan kun opnås ved at inkludere dem i implementeringsprocessen.

Få dem til at komme med feedback på optimale arbejdsgange, og hvordan de mere effektivt kan arbejde med berigelse af produkterne.

På den måde får du integreret PIM-systemet i dine medarbejderes arbejdsgange.

PIM bør implementeres effektivt i virksomhedens organisation - Smartpage

Vær sikker på at PIM-systemet er implementeret effektivt i organisationen - på den måde får de forskellige afdelinger og leverandører mest muligt værdi ud af systemet

Byg ovenpå dit ERP-system med en PIM-løsning

PIM bliver i stigende grad anvendt som en overbygning på ERP-systemer. Det overtager dermed rollen som omdrejningspunkt for ALLE produktoplysninger - også dem du ikke har i dit ERP endnu.

Oprindeligt var det meningen at ERP-systemet skulle være omdrejningspunktet for alle produktdata. Men med den kraftige stigning i kompleksitet i produktdata, oplever mange virksomheder at deres ERP-system ikke giver den nødvendige fleksibilitet til de nye krav.

Produktdata i PIM kan synkroniseres live med oplysninger fra ERP-systemet. Her kan produkterne beriges med yderligere tekst, specifikationer, billeder og lignende.

Fordele ved en tæt PIM & ERP Integration:

Et PIM systems vigtigste formål er at indsamle og håndtere store mængder af komplekse produktinformationer. På den måde kan du effektivt distribuere oplysninger ud på alle kanaler.

Et ERP-system centraliserer forretningskritiske informationer og holder blandt andet styr på lagertal, kunderelationer, priser, indkøbsordrer og andre logistiske oplysninger.

Med tæt integration mellem PIM og ERP tilbyder opstår hel række muligheder for effektivisering. Det bliver muligt at indsamle og håndtere produktinformationer i god tid i PIM, før de selvsamme produkter er klar til at blive håndteret i et ERP-system.

Hvordan vælger du det rette PIM-system?

Går du med tankerne om at investere i et PIM-system? Før du kaster dig ud i sådan et projekt, er det altid en god ide at reflektere lidt over, hvilke udfordringer det skal løse, samt hvilke muligheder det skal kunne udnytte i virksomheden.

Du skal være i stand til stille de rigtige krav og spørgsmål til din PIM-samarbejdspartner før du går i gang. På den måde finder du det system, som passer bedst til dine behov – om det er Perfion eller en Dynamicweb PIM løsning, som du går med.

Vi har samlet en række spørgsmål, som du bør kunne forholde dig til før du går i gang:

  • Hvor mange kanaler benytter I produktdata på i dag? (og hvilke vil I gerne bruge i fremtiden?)
  • Hvordan vil et PIM-system kunne understøtte dine arbejdsgange i virksomheden?
  • Har du styr på, hvordan PIM-systemet skal forbindes til dit ERP-system?
  • Hvor komplekse er dine produktdata? (Kræver hvert produkt mange datafelter?)
  • Hvor mange personer/afdelinger beriger dine produkter med data i virksomheden?

Christian Thoft - forretningskonsulent hos Smartpage

Står du tilbage med spørgsmål?

Så tøv ikke med at tage fat i mig – jeg kan svare dig på alt mellem himmel og jord om PIM-systemer!

Christian Thoft
Digital Forretningskonsulent
+45 71 99 47 77
ct@smartpage.dk

FAQ om PIM

Hvad er PIM?
Et PIM-system er et værktøj, som du kan bruge til at opbevare produktdata i. Det gør det nemmere for dig at berige dine produkter med data og opbevare det ét centralt sted.

Hvad står PIM for?
PIM står for Product Information Management.

Hvilke data kan man opbevare i et PIM-system?
Der er næsten ingen begrænsning for, hvilke data, som du kan opbevare. Typisk vil det være produktbeskrivelser, produktbilleder og stamdata, som f.eks. farve, størrelse, materiale, osv.

Hvad er en PIM-konsulent?
En PIM-konsulent er en person, som kan hjælpe med at rådgive virksomheder med at vælge og effektivt implementere et PIM-system (Product Information Management).

Hvorfor bruge PIM i stedet for Excel?
Med PIM vil du have et bedre overblik over, hvilke data, der er de opdaterede og dine data vil være mere ensartede. Hvis du bruger Excel, skal du hele tiden have styr på, hvor de seneste data ligger, og om nogen har lavet ændringer.

Bliv endnu klogere på PIM - få vores nyeste viden