Svindel på nettet er faldet drastisk

Lad os starte med den gode nyhed! 

(Er du udelukkende interesseret i de 5 gode råd, så scroll ned til afsnittet)

Svindlen med dankort på nettet er fra 2. halvår 2018 til 1. halvår 2020 faldet med ca. 60 %.

Hvor vi tidligere kunne bringe den gode nyhed, at der fra 1. halvår 2017 til 2. halvår 2018 var et fald på ca. 50 %. Er nyheden denne gang endnu bedre.

Link til https://www.dankort.dk/Pages/Misbrugstal.aspx

Det skyldes bl.a. indførslen af Dankort Secured by Nets og et bedre samarbejde mellem politiet og e-handelsbranchen.

I første halvår af 2020 blev der ’kun’ svindlet for ca. 5 mio. kroner. Selvom det tal fortsat er alt for stort, er det et drastisk faldt sammenlignet med 2018 og tæt på en halvering, sammenlignet med året før, hvilket må siges at være positivt.

Faldet af svindlen skyldes bl.a. indførslen af et ekstra sikkerhedslag, der består af en SMS-kode, du skal bekræfte for at transaktionen kan gennemføres.

De virksomheder, der har tilføjet dette ekstra sikkerhedslag, har oplevet et markant fald i svindlen. 

Link til blog om kundeautentifikation

Hvad identificeres som svindel?

Svindel på nettet kan inddeles i 2 kategorier:

  • Hvis en kunde køber en vare eller ydelse på nettet med et stjålet kreditkort eller med kontooplysninger, som personen på ulovligvis er kommet i besiddelse af.
  • Hvis kunden påstår, at han/hun ikke har anvendt kortet eller modtaget varerne og derfor ikke vil betale for dem.

5 tips til at stoppe den digitale tyv

Her er, hvad du kan selv kan gøre, for at stoppe de digitale tyveknægte:
 

 #1 : Tilføj et ekstra sikkerhedslag 

Tilføj et ekstra sikkerhedslad i form af 3D Secure. 3D Secure anvendes til at identificere en uoverensstemmelse mellem kortinformationen og kortholderen. Dette gøres gennem en SMS-kode, som køberen skal bekræfte ved hver transaktion. Denne løsning giver en øget sikkerhed og minimerer risikoen for svindel i webshoppen. 

Lykkes det alligevel svindleren at gennemføre købet, er det kortudstederens bank og ikke webshoppen, der hæfter for beløbet.

Løsningen giver et ekstra step i betalingsprocessen men kan samtidig fungere, som et ekstra sikkerhedsstempel for kunderne.

 #2 : Investere i et Anti Fraud værktøj 

Du kan også investere i et Anti Fraud værktøj enten direkte i din webshop eller gennem din betalingsleverandør. Værktøjet analyserer betalingerne i et forsøg på at opdage mistænkelige transaktioner.

 #3 : Kortlæg en 'normal' købsproces 

Ved at kortlægge dine kunders ’normale’ købsproces, får du for det første et bedre kendskab til dine kunder, og for det andet lettere ved at identificere en potentiel svindler. 

Kortlægning af købsprocessen indeholder bl.a. information om, hvornår på døgnet, der oftest handles, hvilket beløb der oftest handles for, osv.

 #4 : Hold øje med mistænkelig adfærd 

En gammel tommelfingerregel siger ’er det for godt til at være sandt, er det det som regel også.’ 

Virker transaktionen usandsynlig kan det betale sig at undersøge transaktionen lidt nærmere, ved bl.a. at se på om navn og adresse stemmer overens, hvor IP-adressen stammer fra og andre forhold, der kan give en indikator på validiteten af købet.

 #5 : Kontakt kunden og stil spørsmål

Inden du går i panik og kontakter politiet, så slå lige koldt vand i blodet og kontakt selv kunden. Måske er der en god grund til, at kunden indkøber 20 computere på én gang. 

 

"Har du spørgsmål eller vil du høre mere om, hvad vi kan gøre for dig, så ta' fat i mig allerede i dag"