9 STEDER HVOR PRODUKTDATA KAN ØGE DIT SALG

Skrevet af Martin Jensen
Læsetid: 10 min.

Vil du gerne øge salget på din webshop?

Så læs vores 9 råd til steder, hvor du kan arbejde med dine produktdata og konvertere flere af dine besøgende til kunder!

God fornøjelse!

9 STEDER HVOR PRODUKTDATA KAN ØGE DIT SALG - SMARTPAGE

Intro

Arbejder du med salg på webshops? - så jagter I sikkert de samme mål:

  • Flere konverteringer? ✔️
  • Højere basket size? ✔️
  • Mere retention salg? ✔️

Det er målsætninger, som alle sammen er påvirket af adskillige parametre for at kunne opnås. Dog kan du hjælpe dig selv godt på vej med overstående målsætninger ved at kigge, hvordan du bruger dine produktdata på webshoppen.

Produktdata kan defineres som alle de data og datatyper, som har noget med dine produkter at gøre - det kan f.eks. være:

  • Produktbilleder
  • Produktspecifikationer
  • Priser
  • Produktbeskrivelser
  • Lagerstatus
  • Og meget mere

Hovedspørgsmålet i dette blogindlæg bygger på én ting:

Udnytter du dine produktdata og giver dine besøgende en god webshop-oplevelse?

Lad os kigger på nogle steder, hvor produktdata vil kunne hjælpe dig med at sælge mere på webshoppen.

NB. Listen er ikke lavet efter prioritering – alle punkter er vigtige!

1. Priser og tilbud

Sørg for at dine priser og rabatter er opdateret på webshoppen

Det første punkt er lidt en “no brainer”

Men nogle gange ses det at webshops ikke altid har opdateret deres priser.

Det kunne f.eks. være at de havde et banner med et bestemt produkttilbud til at ligge på en underside, som de har glemt alt om. En klassiker er f.eks. den “obligatoriske” Black Friday landingsside. Hvis du er en af de mange, som har skrevet dine tilbud ind i en tekst, så skal du altså huske at fjerne den igen, hvis din side stadigvæk indekseres af Google!

Forbrugere vil kunne finde vej ind til siden og blive slemt skuffet, hvis den der bordlampe, som de har kigget på, ikke er på tilbud til 30% alligevel...

Hvor tror du så de smutter hen? - højst sandsynligt over til en af dine konkurrenters webshop, der har den på tilbud 😬

Det får din egen webshop til at virke uprofessionel og gør ikke noget godt for webshop-tilliden hos dine besøgende!

Vores råd er at styre dine priser og rabatter i et ERP-system eller PIM-system. På den måde kan du via integration til din webshop sørge for at dine priser opdateres automatisk.

Undgå at vedligeholde og opdatere dine priser manuelt i din webshop – brug et dedikeret system til det, så du kan arbejde smartere og mere effektivt! Og samtidig give dine besøgende en bedre oplevelse!

2. Produktbilleder

Fortæl om dit produkt gennem knivskarpe produktbilleder

I online shoppingverden er det en smule udfordrende for forbrugeren at røre og fysisk se produktet – derfor er produktbilleder nok noget af det vigtigste at have på din webshop! 🖼️

Vi har samlet en række områder vedr. Produktbilleder, som du bør tage stilling til, hvis du vil forbedre dine konverteringsrater:

Brug store og flere forskellige billeder af dine produkter på webshoppen - SMARTPAGEKilde: Hay.dk

Læs mere om, hvordan gode produktbilleder kan påvirke dine kunders købsbeslutning

3. Produktbeskrivelsen

Knyt en god beskrivelse til dit produkt og fortæl, hvorfor dine besøgende ikke kan undvære det

En undersøgelse viser, at 83% af forbrugere mener at produktbeskrivelsen har en stor påvirkning på deres købsbeslutning!

Det hænger godt sammen med at den samlede oplevelse af dine produktdata, der vises på webshoppen, skal være af høj kvalitet – faktisk siger 87% af forbrugere i en anden undersøgelse at indholdsrige, kvalitetsrige og præcise produktinformationer er meget vigtige, når de skal foretage et køb!

En god ide er at bruge din produktbeskrivelse til at understøtte de andre produktinformationer, som du har om produktet på webshoppen (produktbilleder, anmeldelser, tekniske specifikationer, osv.)

En produktbeskrivelse vil være et godt sted at knytte en fortælling til dit produkt (eller storytelling, hvis vi skal knytte et fancy ord til 😉)

Sælger du produkter, der appellerer til dine kunders følelsesmæssige behov, så kan du med fordel inkorporere noget storytelling i din produktbeskrivelse - gør derfor dine beskrivelser spændende for din målgruppe og undgå at de bliver generiske og ligner alle andres!

Her er lige et par hurtige ting, som du bør have i tankerne, når du skriver salgsfremmende produktbeskrivelser:

  • Ha’ din ideelle kundeprofil i tankerne og skriv i en tone/jargon, som han/hun foretrækker.

  • Skriv, hvad dine kunder får ud af produktet - forstå, hvordan produktet kan løse udfordringer, problemer eller behov hos dem og kommuniker det i produktbeskrivelsen.

  • Undgå tomme ord og sætninger, som f.eks. “god kvalitet” eller “lavet af de bedste råvarer” - fortæl i stedet, hvorfor dine produkter er af god kvalitet!

  • Brug social proof og anmeldelser fra dine kunder til at opbygge troværdighed til dine produkter og påvirke dine besøgendes købsbeslutning.

  • Gør din beskrivelse nem at læse igennem - brug f.eks. bullet points, afsnit eller en større font, så beskrivelsen hurtigere kan skimmes igennem.

Skriv spændende produkttekster, som sælger mere - SMARTPAGE

Kilde: Weber.com

Brug din produktbeskrivelse til at gøre et indtryk på dine besøgendes købsbeslutning i stedet for bare at se det som produktdata, der bare skal være til stede på webshoppen – der ligger mange muligheder i den, som du kan optimere på hurtigt – og tro mig: Det vil kunne mærkes på konverteringerne!

4. Relaterede produkter

Anbefal dine besøgende de rette produkter på det rette tidspunkt

Et oplagt værktøj at bruge er det man kalder for en Product Recommendation Engine (oversat direkte til dansk: Produktanbefalingsmaskine) - og det er faktisk lige præcis, hvad det er: en utrolig stærk og intelligent maskine, som bruger dine produktdata til at tilbyde dine besøgende en personaliseret webshop-oplevelse.

Vi bruger f.eks. Clerk.io til vores kunder. Det fungerer som en form for “overlay”, der ligges over din webshop.

Her vil man så være i stand til ligge friser ind med produkter, som opfylder en række kriterier eller regler, som du kan styre i Clerk. F.eks. kan du bestemme at udvalgte produkter skal vise for den besøgende baseret på:

  • Antal solgte
  • Farver eller størrelser
  • Købshistorik
  • Prisniveau
  • Sæson
  • Sidst sete

Ved at følge regler og kriterier, så sikrer du dig, at du fremviser de rette produkter for dine besøgende og øger chancerne for at de foretager et køb.

Clerk har lavet en analyse af deres brugere og set på performance før og efter, at de er begyndt at bruge en Product Recommendation Engine:

  • 35,4% stigning i ordreværdien 📈
  • Kunder er 9,3 gange mere tilbøjelige til at konvertere 💳

Vi har hjulpet Philipson Wine i gang med Clerk og det har forbedret deres konverteringsrater markant!

Med Clerk kan Philipson Wine fremvise deres kunder relevante produkter, når de handler på webshoppen - SMARTPAGE

Kilde: Philipsonwine.com

SE, HVORDAN EN NY WEBSHOP ØGEDE KONVERTERINGSRATEN MED 75% FOR PHILIPSON WINE 👈

5. Lagerinfo

Vis lagerstatus på dine produkter i real time

Det kræver mere at holde på forbrugere end nogensinde før - og hvis ikke du kan tilfredsstille deres behov og ønsker, så er de hurtigt videre til næste website.

Nielsen Norman Group (2011) har lavet en undersøgelse, som viser at brugere ofte forlader et website efter mellem 10-20 sekunder, hvis ikke det leverer værdi overfor dem eller imødekommer deres behov.

Du kan derfor gøre nogle ting som kan hjælpe dem med at finde, hvad de leder efter (og her kigger vi på ting ift. lagerinfo for produkter)

Her er nogle ideer:

Sørg for at dine systemer og integrationen til din webshop tillader lagerstatus i real time. Det kan hjælpe dine besøgende med se, hvilke produkter der er på lager, udsolgte eller snart bliver det.

Sørg for at vise om dine produkter er på lager - opdater dine lagerinformationer i ERP eller PIM-system - SMARTPAGE

Kilde: Philipsonwine.dk

Angiv, hvis det er et produkt, som er populært og tømmes hurtigt fra lageret (det kan trigger den besøgendes “scarcity”-filter og påvirke deres købsbeslutning)

En god ide er at vise, hvis dine produkter er ved at være udsolgt eller low in stock - det kan få folk til at tage en købsbeslutning hurtigere - SMARTPAGE

Kilde: Asos.com

Hvis produktet kommer på lager igen, så angiv hvornår og giv den besøgende mulighed for at blive notificeret, når det kommer på lager (en smart måde at indsamle e-mail permissions på 😉)

Send mails ud, når produkter kommer på lager igen.

Har du fysiske butikker, så sørg for at dit lagersystem kan modtage data fra de fysiske butikker og vise lagerbeholdningen for hver butik på din webshop. (Det giver kunden mulighed for at se produktet i den nærmeste butik, hvis de vil det)

Har du fysiske butikker, så brug dine data til at vis, hvor mange styk der er i de pågældende butikker - SMARTPAGE

Kilde: Matas.dk

6. Kundeanmeldelser

Vis hvad dine kunder siger og overbevis de nye kunder

Vi tror på, hvad andre mennesker siger og anbefaler – ikke på virksomheder!

Tænker du: “Nah, jeg har ikke brug for kundeanmeldelser på mine produkter?” 👀

Du får lige nogle interessante tal, som måske kan ændre din mening:

  • En undersøgelse af Fan & Fuel (2016), viser at 92% af forbrugere tøver med at købe et produkt, hvis ikke der nogle kundeanmeldelser af det.

Overbevist nu?

Der er meget at hente ved at fremvise kundeanmeldelser på dine produktsider – og de kan opbevares i et PIM-system eller i dit CMS (hvis det understøtter det, som standard)

Se, hvordan andre brands bruger det:

Kundeanmeldelser på Philipson Wines webshop - SMARTPAGE

Kilde: Philipsonwine.com

Kundeanmedelser på Made webshop - SMARTPAGE

Kilde: Made.com

Kundeanmeldelser på Thomann - SMARTPAGE

Kilde: Thomann.de

7. Piktogrammer

Giv dine produkter et ekstra værdilag

Piktogrammer er en genial måde at tilskrive lidt ekstra værdi til dine produkter – f.eks. kan:

  • Et grønt plante-ikon vise, at produktet er bæredygtigt
  • Et dansk flag vise, at produktet er produceret i Danmark
  • Et af FNs SDG-ikoner vise, at produktet lever op til FNs bærdygtighedsmål
  • Et hånd-ikon vise, at produktet er håndlavet

Listen af mulige piktogrammer er lang!

Og prøv at lade være med kun at holde dig til de traditionelle piktogrammer, som vaskeanvisninger, brug sammen med fødevarer, osv.

Der findes en hel verden fyldt med spændende piktogrammer, som du kan bruge til at kommunikere alle de værdiskabende elementer hos dine produkter!

Brug sider som f.eks. Flaticon, Freepik eller Shutterstock til at få inspiration til dine piktogrammer. Pinterest er også en god inspirationskilde 😉

Brug piktogrammer i stedet for tekst til at kommunikere de unikke og vigtigste egenskaber ved dine produkter!

Piktogrammer kan skabe blikfang på din webshop og fungere som et ekstra værdilag - SMARTPAGEKilde: Philipsonwine.com

8. Produktspecifikationer

Det er vigtigt at få alle de relevante produktinformationer med

Tænk på din produktside, som var det en butiksassistent.

Din side skal kunne give stor set de samme informationer, som man kunne finde på at spørge en butiksassistent nede i butikken om, når du står med produktet i hånden - næsten de samme informationer!

Men hav det i baghovedet, når du fremviser specielt dine produktspecifikationer på siden!

Gennemgå dit PIM-system eller der, hvor du opbevarer dine produktinformationer.

Findes der informationer, som vil give god mening at inkludere under specifikationer?

Det er en balancegang. For meget information kan gøre din produktside lang og måske bliver mange af informationerne overflødige.

Tænk altid:

  • Er det her relevant for kunden at vide?
  • Hjælper det med deres købsbeslutning?
  • Får de værdi af informationerne?
  • Er det informationer, som man typisk bør vide?

Se, hvordan Humac har opstillet deres produktspecifikationer for en MacBook Air – det er endda delt op i underkategorier (Skærm, Chip, Batteri, osv.) 👇

Produktspecifikationer giver kunderne alle de rette informationer inden et køb - SMARTPAGE

Humac sælger elektronikprodukter, så derfor giver det god mening at have en masse tekniske specifikationer om produktet med.

Her serverer de alle relevante produktspecifikationer så det er nemt at sammenligne med andre MacBook-varianter eller bærbare computere.

Med andre ord, så kan kunden hurtigt se, hvad de får med “i pakken”, når de køber en MacBook Air hos Humac.

Tænk den samme tankegang ind i dine produktspecifikationer på din egen webshop:

Giver jeg mine besøgende den tilstrækkelig information, som de har brug for? 🤔

9. Indhold i pakkeløsninger

Pakkeløsninger eller bundles er en god måde at lave up sell på - men gør du det smart?

Vi ved, at nogle kunder tænker “convenience” og gerne vil købe så meget ét sted fra.

Her er pakkeløsninger eller bundles en oplagt mulighed for at kunne sælge et par ekstra produkter – men det kræver en smule struktur i dine produktdata.

Først er du nødt til at angive, hvilke produkter, som indgår i en pakke eller bundle.

Skal det bestemte produkt indgå i flere bundles?

Det er derfor en god ide at opbevare disse informationer i et PIM-system. Mange PIM-systemer har bundle/pakkeløsnings-funktioner, så du nemt kan opsætte dem og sende dem ud i din webshop.

Opret produkt-bundles i dit PIM-system og sælg mere til dine kunder - SMARTPAGEKilde: Philipsonwine.com

Bonusråd

Vi er i det gavmilde hjørne - så du får lige et ekstra råd (helt kvit og frit)

Hvis ikke du allerede bruger et PIM-system til opbevaring og vedligeholdelse af dine produktdata til webshoppen, så vil vi stærkt anbefale det!

Fordelene ved at bruge PIM er du samler alle dine produktdata ét sted. Det skaber ensartethed og bygger på filosofien: A Single Source of Truth

En integration mellem et PIM-system og din webshop gør at du hurtigere kan introducere nye produkter (forkorte din Time to Market) eller opdatere nuværende produkter med data.

Med andre ord, så bliver du mere agil, hurtigere og kommer til at arbejde mere smart med dine produktdata.

Vi har samlet en guide om PIM, som gennemgår forretningsværdien i at benytte det – den kan du finde her 👈

Christian Thoft - forretningskonsulent hos Smartpage

Står du tilbage med spørgsmål?

Så tøv ikke med at tage fat i mig – jeg kan fortælle dig mere om værdien ved at vise de rette produktdata på din webshop!

Christian Thoft
Digital Forretningskonsulent
+45 71 99 47 77
ct@smartpage.dk

Find mere viden her: 

Den store PIM-guide - SMARTPAGE

PIM-SYSTEM

Den store PIM-guide - få helt styr på muligheder og fordele

Læs vores store guide om PIM-systemer og bliv klogere på, hvordan det kan give værdi for din forretning.

Gør din webshop mere troværdig - SMARTPAGE

E-HANDEL

11 ting der gør din webshop mere troværdig (og øger dit salg)

Dine besøgende skal føle sig trygge på din webshop – og det kan du faktisk selv gøre noget ved. Få 11 tips her.